Ganske meget tyder på det, og det har stor betydning for, hvordan mennesker med autisme bedst kan hjælpes i hverdagen.

Det handler denne bog om.

Den nyeste hjerneforskning viser, at mange af de mest indgroede forestillinger om, hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk og læser social adfærd, er forkerte. Vi oplever intuitivt, at hjernen modtager indtryk fra sanserne, bearbejder disse informationer og træffer en beslutning om, hvordan den skal reagere. Men i virkeligheden sker der det modsatte: Hjernen har opbygget en model af, hvordan verden ser ud, og har på den baggrund en forventning om, hvad der vil ske i en bestemt situation. Hjernen kontrollerer derpå, om dens forudsigelse stemmer med virkeligheden. Hvis ikke, korrigerer den sin model af verden og tilpasser sin reaktion.

Hvad nu, hvis forståelsen af menneskelig adfærd således først og fremmest er en ubevidst forudsigelse af, hvad folk skal til at gøre? Ville den klassiske træning af sociale færdigheder så give mening for børn, unge og voksne med autisme? Overalt kan man på samme måde læse, at mennesker med autisme har brug for mere forudsigelighed end mennesker uden autisme. Men er det nu rigtigt?

Det er nogle af de provokerende og revolutionerende spørgsmål, Peter Vermeulen stiller i denne bog. Han kommer også med forslag til, hvad vi skal gøre i stedet. 

Specialpædagogisk månedsblad skriver:
"En fabelagtig bog. ... Bogen bringer banebrydende nyt om autisme, hvad autisme er og hvordan vi skal håndtere det. Alt er dokumenteret, og bogen er en fornøjelse at læse ... Kan på det stærkeste anbefales."

Bibliotekernes anmeldelse:

Velskrevet og fængslende bog om hjerneforskningens betydning for den måde, vi forstår autisme på. Bogen er relativt letlæst for alle interesserede.