Yann Durrmann kører kun én Pinot Noir fra egne marker nu og det er helt ok med mig!

Vinen er stadig ung, men allerede nu er det tydeligt: Durrmanns røde bliver bare bedre og bedre for hvert år, han frigiver dem. Det er sgu lige før jeg vil kalde det "stor vin" - altså det er ikke Bourgogne, men det skal det sgu heller ikke være. Men de sidste par år begynder han altså at blande sig i toppen af Alsace. 

Der er mere frugt (ja, det lyder utroligt!), mere dybde, mindre grønt (ikke at det ikke er der, men blot bedre integreret) – og stadig med den karakteristiske, levende syre, vi elsker ham for.

I snuden står på masser af solbær, mørke bær og en snert af urter og peber. Der er noget landligt og uprætentiøst over udtrykket – lidt bondemand på den fede måde. Det er en næse der spiller på umiddelbar charme, men læn dig tilbage og lyt - den holder dig til ilden!

I munden er det saftigt (juice ville de unge sige!), det er struktureret - og det er pissegodt!
Frugten er tæt og moden, men stadig med friskhed og bid. Urterne går amok, og det hele holdes på plads af en rank syre og en let krydret kant.

Det lille ekstra krydderi / det fede ved vinen er hvor fræk den bliver med 3-5 år på bagen. Lagrer langt bedre end man lige forventer. Elsker den sgu!